Vil du tage næste skridt i din karriere og blive økonomisk samlingspunkt i en international virksomhed i vækst?Med omkring 200+ medarbejdere fordelt på seks lande er Embrace-it en international virksomhed i vækst. Embrace-it ejer en række selskaber og investerer løbende i nye, som styrker og udvider koncernens samlede forretningsområde.
Embrace-it er i kontinuerlig udvikling og søger nu en ambitiøs finansiel profil, der vil være med til at drive økonomien på tværs af landegrænser – og samtidig udvikle sig til en central sparringspartner for direktionen.
Med base i Skanderborg får du en bred rolle, hvor du både håndterer de daglige økonomiske processer og bidrager til de større strategiske beslutninger. Du bliver bindeleddet mellem selskaberne i Danmark og vores internationale datterselskaber, og på sigt får du mulighed for at tage ansvar for hele koncernens økonomi.
Om rollenSom Global Finance Manager får du en central og forretningsnær rolle, hvor du – sammen med vores bogholder – bliver omdrejningspunktet for økonomien på tværs af hele koncernen. Du vil have tæt samarbejde med vores internationale datterselskaber og direktion, og du bliver en vigtig sparringspartner i både daglig drift og strategiske beslutninger. I takt med virksomhedens vækst kan der desuden opstå mulighed for at udvide teamet, så du på sigt får et bredere ansvar og flere ressourcer at arbejde med.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en international virksomhed – fx som controller eller fra en økonomisk rolle, der arbejder på tværs af lande. Rollen hos os er et oplagt næste skridt, hvor du kan få mere ansvar, større indflydelse og mulighed for at vokse ind i en ledende rolle med ansvar for alle selskaberne på sigt. Det kan også være, at du allerede har en stærk økonomisk baggrund og nu ønsker at udvide dit kompetencefelt med bl.a. investeringscases og forretningsudvikling, hvor du kan bidrage aktivt til koncernens vækstrejse.
Dine primære ansvarsområder er
- Økonomistyring i Danmark samt koordinering med de udenlandske selskaber
- Daglig bogføring, debitor- og kreditorstyring samt lønadministration
- Controlling, rapportering og budgettering
- Afstemninger, moms og likviditetsstyring
- Udarbejdelse af årsregnskaber og samarbejde med revisor
- Udvikling og optimering af processer, systemer og rapporteringsflows (ERP, Continia m.fl.)
- Ledelsessparring og bidrag til forretningsmæssige beslutninger
Din profilDet vigtigste er, at du brænder for økonomi og forretning og har lyst til at tage næste skridt i din karriere. Vi forestiller os, at du:
- Har en baggrund inden for controlling, økonomi eller business administration
- Har erfaring fra en international virksomhed og er vant til at samarbejde på tværs af lande
- Er stærk på tal, systemer og analyser
- Trives med at tænke i forbedringer og optimere processer
- Har gode samarbejdsevner og er komfortabel i et internationalt miljø
- Behersker engelsk i skrift og tale
- Er struktureret, analytisk og nysgerrig på at koble tal med strategi
- Har ambition om at udvikle dig til en nøglespiller og sparringspartner for ledelsen
Vi tilbyderHos Embrace-it bliver du en del af en international virksomhed i vækst, hvor du får en rolle med både ansvar og udviklingsmuligheder. Du får mulighed for at præge, hvordan økonomifunktionen udvikles og professionaliseres – og på sigt tage et endnu større ansvar på tværs af hele koncernen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Janne Erwolter på telefon +45 40 23 60 33 eller mail jse@talents2work.dk.
Send din ansøgning og dit CV via linket senest den 28. september 2025. Vi behandler ansøgninger løbende.